HOBRO: Amatørteateret Bremsen i Hobro har luget ud i de kraftudtryk og bandeord, der florerer i Camillas Værelse, en forestilling om en prostitueret kvinde og de tre mænd, der omgiver hende - den tidligere ægtemand, forskeren og stamkunden.

Der bliver ikke sagt satan, fanden og helvede helt så mange gange, som stykkets forfatter Lone Andrup havde tænkt sig i den udgave af Camillas Værelse, som har premiere i morgen lørdag. De medvirkende, der skal lægge røst til de redigerede replikker, er Erik Kjær, Jens Jensen, Jørgen Trap, Lis Oddershede og Louise Mortensen.

- Forestillingen er skrevet til to yngre kvinder. I vores udgave af stykket er den ene kvinde yngre, den anden lidt ældre, og med den besætning synes jeg, det var passende at luge lidt ud i bandeordene. Den ældre kvinde bliver ikke stærkere af at bruge kraftudtrykkene, tværtimod. Bandeord hører ungdommen til, forklarer Bremsens instruktør Jørgen Trap.

- Kraftudtrykkene mister deres effekt, når de bliver sagt for mange gange. Det er ikke helt i forfatterens ånd, at vi har skåret nogle dem væk. Men vi har skrevet til Lone Andrup, at vi har gjort det, og det har hun ikke protesteret over. Hun kommer i øvrigt til premieren, fortæller Jørgen Trap.

NORDJYSKE overværer en øveaften på Hobro Teaterrestaurant, der også lægger lokaler til, når Camillas Værelse skal præsenteres for publikum. Siden sidst i oktober har aktørerne fra Bremsen øvet to gange om ugen. Foruden de medvirkende på scenen har Lillian Bundgaard en vigtig rolle som suffløse.

Den 24-årige Louise Mortensen fra Hobro er den eneste af amatørskuespillerne i Bremsen, der ikke er genganger fra sidste år. Louise Mortensens erfaring med amatørskuespil begrænser sig til dengang, hun gik i 5. klasse og havde undervisning i drama.

Hun arbejder som kontorassistent hos Hobro Politi og kender Jørgen Trap fra hans tid som politikommissær på den lokale station. En dag ringede Jørgen Trap til hende og sagde, at han havde en rolle, der lige var noget for hende, og som ikke var særlig stor.

- Jeg troede, jeg skulle sidde i et hjørne med rottehaler og være pæn pige. Men så viste det sig, at jeg skulle være luder! Hov, hvad er det for noget, jeg synes du sagde, rollen passede perfekt til mig! sagde jeg til Jørgen, fortæller Louise Mortensen med et smil.

Hun spiller Betty, den yngste af de to ludere. Betty svinger pisken over de kunder, der har sadomasochistiske lyster. Og det var noget af en overvindelse for Louise Mortensen at gå ind i den del af rollen. I begyndte stod hun lidt og tjattede. Men efterhånden, som øvearbejdet skred frem, blev hun mere fri, og nu får Simonsen, spillet af Erik Kjær, det glatte lag med pisken.

- Det er et mere alvorligt stykke end dem, Bremsen har opført før. Det handler om magtspil mellem mennesker. Det er ikke noget, jeg kan genkende fra mig selv. Men der skal nok være nogen, der kan se noget i det, siger Louise Mortensen, der håber, publikum tager godt imod det.

Hun er ikke nervøs endnu, men det bliver hun sikkert, når premiereaftenen oprinder. Ikke mindst fordi mange af hendes kollegaer fra Hobro Politistation har bebudet, at de vil dukke op.

Stykket opføres lørdag 19., søndag 20., fredag 25., lørdag 26. og søndag 27. januar. Samt fredag 1., lørdag 2. og søndag 3. februar. Der er stadig billetter at få til alle forestillingerne, men det nærmer sig udsolgt til søndag 20. januar og fredag 1. februar, oplyser Hobro Teaterrestaurant.

Jo, man kan roligt sige, at amatørteatret Bremsen, bevæger sig noget ud over rammerne for, hvad det tidligere har budt publikum, når der inviteres ind i "Camillas Værelse" - forestillingen, der har premiere i aften.

De første tre år har Bremsen spillet på det sikre, uforpligtende grin med en stribe vellykkede forviklingskomedier, men der har ikke været tvivl om, at talentet og seriøsiteten rækker længere end til falde-på-halen-farcer, og derfor forsøger Bremsen sig nu med Lone Andrups "Camillas Værelse".

Pådutter ingen morale

Der et historien om den 54årige luder Camilla (Lis Oddershede), der ernæret sig som prostitueret siden hun gik i 8. klasse, en yngre kollega og tre mænd, der under kaotiske omstændigheder og en forestående pelsavlerkongres dumper ind i hendes liv.

De har hver deres bud på et af livets store spørgsmål: Hvad er lykken? Er den magt? Er den kærlighed? Er den simpel tilfredsstillelse af sexualdriften? Er lykken i det hele taget ikke bare så opreklameret, at den overhovedet ikke er værd at spilde tiden på at stræbe efter?

Svaret er nok ligeså individuelt, som de seksuelle ydelser, man kan vælge mellem i "Camillas Værelse" - og både udfordringen og befrielsen for publikum ligger i, at man selv kan vælge sit svar.

Man påduttes ingen entydig morale, men er til gengæld tvangsindlagt til at lade sig provokere af aktørernes vide tolerancetærskler - eller indolens?

Hvor Bremsens publikum tidligere har fundet overraskelserne i morsomme pointer og indstuderede misforståelser, så er der i "Camillas Værelse" indbygget chokeffekter, hvor nogle af dem er decideret vold.

Der er ganske enkelt kommet action på brædderne i teatrets selskabslokaler.

Krævende hovedrolle

Før vi helt forskrækker Bremsen traditionelle publikum, må vi skynde os at tilføje, at der skam også er afsat plads til at røre lattermusklerne. Og selv om replikkerne er mere ramsaltede end vanligt, så er det nok de færreste, der vil føle sig bebyrdede af at få lidt tankegods med hjem.

For aktørerne har det også været en udfordring ud over det sædvanlige.

De har øvet siden september på de mange replikker. Hovedpersonen alene har mere end 300 af dem.

- Jo, der har været mere krævende end normalt, siger Lis Oddershede.

- Stykket er en meget større udfordring, fordi jeg må give mere af mig selv, end jeg plejer, fortæller hun.

Men der har nu været grænser for, hvad Lis Oddershede ville give:

- De originale replikker var lige lovlig skrap kost. De er meget vulgære med alt for mange bandeord, knep og bol, måske også fordi stykket er skrevet til to yngre kvinder. Det har vi lavet lidt om, dels fordi jeg ikke er helt ung, men også fordi at de skrappe udtrykt udvander sig selv, hvis de bliver gentaget hele tiden. V er lidt spændte på at høre, hvad forfatteren siger til ændringerne.

- Hun kommer nemlig selv og overværer premieren i aften.

Kjær vover pelsen

Lis Oddershede hører efterhånden til veteranerne i Bremsen, ligesom Jørgen Trap, Erik Kjær og Jens Jensen, der spiller de tre mandlige hovedroller.

Men Bremsen kan også byde på nyt blod, nemlig i skikkelse af 24-årige Louise Mortensen, der til daglig arbejder som kontorassistent hos Hobro Politi. Politiet er også instruktør Jørgen Traps gamle arbejdsplads, så her ringede han og headhuntede den nye aktør.

Louise Mortensen havde regnet med, at hun skulle spille den pæne pige, hun ser sig selv som, og fik et mindre chok, da det gik op for hende, at Trap ville rigge hende ud som luder.

Det er næsten skammeligt at skulle sige det, men hun falder altså ret godt ind i rollen, når hun svinger pisken over Erik Kjær, der aldrig er set mere usympatisk og som helt bogstaveligt vover pelsen.

Det er nemlig ikke småting, han må lægge rygstykker til.
 

Jørgen Trap og Lis Oddershede er med i Bremsen og blandt dem, der kan se frem til at optræde på scenen i Ishuset.

Teaterscene i Ishuset

Af Jørgen Tøttrup
joergen.toettrup@nordjyske.dk

HOBRO: Selv om Ishuset i Bie's Have egentlig er indrettet specielt som øvelokale til byens mange bands, kan det bruges til mange andre kulturelle formål. Det kommer nu folkene bag Amatørteatret Bremsen til gode. Bremserne arbejder med opsætningen af sin femte forestilling, og det er allerede bestemt, at Ishuset til de ni planlagte forestillinger sidst i januar skal være spillested.

- Det er et virkelig spændende hus, og vi ser frem til et godt samarbejde med de øvrige brugere, siger en af drivkræfterne bag Bremsen, tidligere politikommissær Jørgen Trap, Hobro.

Til hver af forestillingerne bliver der plads til et publikum på omkring 80. Det er ideen, at teatergængerne skal sidde ved små cafeborde, og have lejlighed til at nyde et glas vin, en vand eller øl under forestillingerne.

Jørgen Trap har også den kasket, at han er formanden for Himmerlands Egnsteater, der har til huse i Det Sorte Pakhus på havnen, men han ser ingen problemer i at dette sted forbeholdes det professionelle teater, mens amatørerne benytter Ishuset.

- Tværtimod er det vigtigt, vi holdene tingene adskilt, mener Jørgen Trap.

Bremsen har denne gang valgt at opføre komedien "Den Kyske Levemand", og det bliver med en teaterbesætning med fire nye på holdet. Det er Jytte B. Christiansen, Lars Munk, Martin Halkjær (dette navn opdateret af Bremsen) og Jette Damtoft Christensen.

Med i forestillingen er som i de foregående år også Jens Jensen, Lis Oddershede, Louise Mortensen, Erik Kjær, Kate Kolling og Jørgen Trap.

Det er Bremsens femte forestilling efter komedierne "Camillas værelse", "Ægtemand på deltid", "Stamherren" og "Den Svævende Jomfru".

Efter to års scenepause træder Amatørteatret Bremsen i Hobro igen - og nu for femte gang - på den lystige speeder. Tilbage på de skrå brædder er Bremsen med farcen, "Den Kyske Levemand".

I 1921 var det den tyske forfatterduo, Arnold & Bach, der skrev farcen, som i ni lystige omgange udspiller sig i Ishuset i Bies Have. Bremsen har nemlig skiftet scene fra Theaterrestauranten til det Crescendo-musikalske Ishuset.

Premiere pâ "Den Kyske Levemand" er der fredag aften den 16. januar, mens allersidste fornøjelige akt udspiller sig søndag eftermiddag den 1. februar.

På rollelisten ses Jens Jensen som bolsjefabrikant Blom. Erik Kjær spiller Bloms kyske kompagnon, mens Louise Mortensen spiller Bloms giftefærdige datter. En anden af de garvede Bremsen-aktører, Jørgen Trap, spiller butleren Arnold. Samtidig er det Trap, der har instrueret løjerne.

Et gensyn i forestillingen bliver der også med Lis Oddershede og Kate Kolling. Nye på plakaten er kvartetten Jytte B. Christiansen, Lars Munk, Martin Halkjær og Jette Damtoft Christensen.

Til hver af forestillingerne i Ishuset bliver der plads til omkring 80 publikummer. Ideen er, at teatergængerne skal sidde ved små cafeborde, hvor der bliver lejlighed til at nyde et glas vin, en vand eller en øl.

De øvrige syv forestillinger af "Den Kyske Levemand" kan opleves lørdag den 17. og søndag den 18. januar. Samt i de to efterfølgende weekender, hvor der spilles både fredag, lørdag og søndag.

Dog er alle pladser besat til forestillingerne søndag den 18. og fredag degn 30. januar. Men ellers kan billetterne købes i forsalg på Hobro Bibliotek til 60 kroner stykket.

Bremsens seneste udspil for to år siden var "Camillas Værelse" skrevet af Lone Andrup. Året før var det Ray Cooneys "Ægtemand på Deltid" mens Arnold & Bachs "Stamherren" huserede for fire år siden i januar 2000.

Franz Arnold og Ernst Bach var også forfatterne, da "Den Svævende jomfru" i 1999 for alvor indledte Amatørteatret Bremsens folkelige og lystige epoke på de lokale, skrå brædder.

bjesk

 

Noget at grine ad i Ishuset
TEATER: Bremsen har i aften premiere på ”Den kyske Levemand”	16. januar 2004

Af Merete Horn

merete.horn@nordjyske.dk

HOBRO: Der skal være noget at grine ad, og gerne en begavet pointe.

Det er to vigtige ingredienser, som Erik Kjær fra Amatørteatret Bremsen går efter, når han leder efter et stykke, som Bremsens medlemmer kan underholde deres publikum med.

Denne gang er valget faldet på ”Den kyske levemand” - en komedie skrevet af Arnold og Bachs.

- Og jeg synes, den har det, der skal til, siger Erik Kjær, som sammen med nogle andre af Bremsens medlemmer har set forestillingen, da Åbyhøj Teater opførte den for to år siden. Og de lo meget, tilføjer han.

I aften er det så 10 af Bremsens medlemmer, som skal føre historien om bolchefabrikant Blom, hans giftemodne datter Gerda og den meget lidt charmerende bolchekompagnon Kalberg over scenen for første gang i Hobro. Det sker i det ny-indrettede Ishuset i Bies Have.

Historien på scenen tager sit udgangspunkt i bolchefabrikantens ønske om at sikre sin fabrik og dermed sin egen fremtid, så han selv kan få tid til at leve det søde liv. Derfor vil han gerne have sin datter gift med kompagnonen Max Kalberg, men datteren ønsker en interessant mand, som andre kvinder vil misunde hende. En sådan mand er Kalberg ikke - nærmest tværtimod. Men Blom vil forvandle ham til en rigtig levemand - og helst lidt hurtigt. Derfra ruller historien så.

På scenen møder publikum seks garvede folk fra Bremsen, samt fire nye ansigter. De nye er Jette Damtoft Christensen, Martin Halkjær, Lars Munk og Jytte B. Christiansen.

Hele holdet har siden september haft travlt med at læse og øve, og i ugen op til premieren har der været prøver hver aften i Ishusets sal.

Det er Jørgen Trap, som har instrueret den lille flok, og forestillingen bliver vist i Ishuset i Bies Have.

Denne scene er ganske ny - også for Amatørteatret Bremsen, som hidtil har vist sine forestillinger i Theater Restauranten.

Scene-løs

Men i forbindelse med værtsskifte blev Bremsen scene-løs, og de måtte se sig om efter et andet sted at spille. Det lykkedes ikke sidste år, og derfor blev der ingen forestilling i 2002. Men heldigvis blev Ishuset færdigt, og de kommende tre weekender skal det stå sin prøve som teatersal.

- Der står godt nok en irriterende pille midt i salen, og den kan nok give lidt problemer. Men vi prøver at bevæge os rundt på scenen, så det ikke er de samme, som ikke kan se hele tiden, fortæller Jens Jensen, der spiller rollen som bolchefabrikanten med den store livsglæde.

Glæde håber Bremsens medlemmer også, at der bliver i Ishuset de ni aftener, som forestillingen spiller, og ifølge Erik Kjær er målet netop at sørge for en glad aften for publikum.

- Den bedste aften er, når der er fuldt hus og folk griner - gerne højt.

Premieren er i aften - 16. januar - og derpå spilles der lørdag og søndag samt fredag, lørdag og søndag i de kommende to weekender

 

Bremsens kommentar: Levemanden blev en god forestilling, og det var en stor glæde at opleve 4 nye spillere. De trange forhold på scenen bevirkede, at vi måtte undlade brug af møbler og kulisser, og det kan man slippe godt fra, hvis historien er god nok.  Tillige var det en berigelse, at det var os selv, der stod for serveringen. Vi kunne sælge øl og vin til noderate priser, men det væsentlige var, at der var et godt hold, der sørgede for salg,  indkøb og opvask samtidig med, at de som den primære opgave påtog sig at give publikum en god oplevelse.

Til toppen