Pressen skrev
Den svævende jomfru, 1999 | Stamherren, 2000 | Run for your wife, 2001 |
Camillas værelse, 2002 | Den kyske levemand, 2004 |
ANMELDELSE:
Bremsen fik en solid debut Af Torsten Cilleborg |
Randers Amtsavis |
HOBRO: "Jeg anbefaler mig selv", er mottoet for den sleske detektiv Prip (Per Boll). Det kunne også være det for "Bremsen", amatørteaterforeningen, der torsdag debuterede for et lokalt publikum med "Den svævende jomfru", en forviklingskomedie.
|
Bremsens kommentar: Kommende store forestillinger vil blive spillet på en hævet scene. Alle skal kunne se! |
Farce: Stamherren trækker fulde huse på Hobro Teater | Nordjyske Stiftstidende februar, 2000 |
Af: Jørgen Tøttrup
|
HOBRO: Det er en forestilling helt efter komediens lærebog, der i disse dage kan opleves på Hobro Teater.
Stamherren hedder farcen, og publikum bliver gennem to og en halv time vidne til en masse forviklinger, der truer med at spolere familieidyllen. Med en overraskende slutning ender det hele til sidst præcis, som man forventer.
|
Til en lærebog hører der også lærere, men alligevel er det nok lidt af en tilfældighed, at de to altoverskyggende roller spilles af folk, der i det civile har et lærerjob.
|
|
Det er Amatørteatret Bremsen, der med Stamherren er på vej til at gentage succes'en fra i fjor, hvor Den Svævende Jomfru trak fulde huse.
|
AMATØRTEATER: De otte amatører fra Bremsen i Hobro bakser med det svære lystspil "Ægtemand på Deltid" |
Af: Bente Lembo 01/18/01 |
HOBRO: De var jo blevet advaret, de kære aktører i den hobroensiske amatørteaterforening Bremsen. Skuespiller Bent Mejding, der har oversat lystspillet "Run for your Wife" til dansk, lagde ikke skjul på, at det var et svært stykke, Hobro-amatørerne gav sig i kast med, da han samtidig ønskede dem held og lykke med opgaven.
|
To i en - en i to
ANMELDELSE
Bremsen sætter ny standard
Af Torsten Cilleborg - Amtsavisen HOBRO: John Smith er rigtig godt gift, endda hele to gange. Dobbeltlivet passer ham egentlig udmærket. Men det kræver en meget stram tidsplan, og den går der fuldstændig kuk i, da Londontaxachaufføren slås ned med en dametaske, fordi han blander sig i et slagsmål. Smith må på skadestuen med hjernerystelse, og så har vi godt to timers ballade på de skrå brædder. Ægtemand på Deltid, eller "Run for your wife" som Bent Mejding oversættelse af Ray Coonyes farce oprindeligt hedder, er sæsonens højdepunkt hos Amatørteaterforeningen Bremsen, der i aftes havde premiere i Hobro Teaters selskabslokaler. Instruktør Jørgen Trap er vild med Ray Cooney, der blandt andet har skrevet Funny Monney, og det bliver Bremsens gæster også. Politisk ukorrekt "Ægtemand på deltid" er aldeles uhøjtideligt, befriende, politisk ukorrekt og amoralsk så det hviner. Og så er det sjovt. Opbygningen er genial, indledt med de små fnis, mens humoren i starten umærkeligt eskalerer, for til sidst at tordne over i det hysteriske, nærmest rablende. Genren lider ofte under en forudsigelighed, der vander pointerne ud, men "Ægtemand på Deltid" byder på mange skrupskøre overraskelser. Aktørerne styrter ind og ud af scenen i et vanvittigt tempo, der sine stede sætter publikum på prøver, for mens Kjær er en ægtemand i to ægteskaber, så er scenen to i en. Venstre side, den blå, er lejligheden hvor John Smith bor med sine ene kone Mary (Esther Delfs). Den højre side, den røde, er lejligheden som han har sammen med sin anden kone Barbara (Laila Falther). En del af handlingen udspiller sig i Wimbledon, og heldigvis er scenen ligeså enkel og let at overskue som en tennisbane. 400 replikker Den kolossalt krævende hovedrolle spilles af Erik Kjær, der har rundt regnet 400 replikker. Han gør det fremragende som den dobbeltprøvede ægtemand, og ligegyldig hvor stakkels han må synes, så vinder han ingen sympati i salen. Han forsætter to stive timer med sit spind af hvide løgne, så han til sidst går helt i sort.Han når sit klimaks i første akts afsluttende sekvens, hvor han beviser, at dårlige avisnyheder også sluges af læserne. Kjær gør det nu helt bogstaveligt, da han guffer et afslørende midteropslag af Evening Standard, som Trap hjembragte fra London i efterårsferien, i sig. Næsten ligeså sølle som Kjær er Stanley Gardner, (Allan Danftoft), hans behagesyge døgenigt af en kammerat. Han er så gesjæftig, at man som publikum kun kan godte sig over, at John Smith river ham med i faldet. Bundgaard som bøsse Mest overraskende er en rolle, som Jørgen Trap har fundet til Niels Jørgen Bundgaard. Vi kan godt afsløre, at den pensionerede politikommissær måtte have alle sine overtalelsesevner i brug, for at få sin gamle kollega, det store skrummel af en politiassistent fra Hadsund, til at spille rollen som bøssen Bobby. At se Bundgaard med hestehale, ørering, guldbesatte fingre, fistelstemme og løse håndled, er bare så ømt, men ikke ligefrem noget, der rykker i hverken østrogener eller testosteroner. Den største præstation leveres nu alligevel af Esther Delfs som konen Mary, der under stykket udvikler sig fra den sukkersødeste blondine til et trekvartgalt frådende fruentimmer. Her kan man tale om at slippe bremsen. Man kan mene, at Bremsen spiller med det sikre, når der satses så massivt på den humoristiske genre, og når materialet er så gennemprøvet og solidt som "Ægtemand på Deltid", men der er et svært stykke, og amatørerne vælger ingen lette løsninger i hverken scenografi, lys, lyd eller skuespil og med stykket her har Bremsen sat en ny standard for sig selv. Amtsavisen, 20. januar 2001 |
Forviklinger for viderekomne |
KUK I TIMEPLANEN: Vanviddet får frit løb, men Bremsen lander på begge fødder |
Af Jesper Poulsen jesper.poulsen@nordjyske.dk HOBRO: Perlevanviddet florerer, satsningen holder. Instruktør Jørgen Trap og hans håndgangne aktører gør forhåndsbæven til skamme. Ingen grund til at trække i nødbremsen på Theater Restauranten, hvor publikum ler hjerteligt og holder vejret i - om ikke ligefrem sympati - så dog en vis respektfuld anerkendelse af bigamisten John Smiths veltilrettelagte forsøg på at håndtere sit dobbeltliv med Mary og Barbara så salomonisk, som det nu lader sig gøre. Med skiftende arbejdstider, hvis De forstår. Og hvis nu ikke lunefulde
tilfældigheder havde forkludret John Smiths veltjekkede lommebog, havde
eksperimentet sikkert fortsat gang længe endnu. |
Mary og John | Porterhouse, Barbara og John | ||
Mary og Barbara starter forestillingen | Publikum, premieren |
Bremsens kommentar: Stykket var svært, og der var noget, vi burde have lavet bedre. Replikkerne kom på plads for sent. De var mange og svære og skulle serveres som en haglbyge for at virke. Da den første artikel blev lavet, var de ikke på plads. Til premieren var der styr på det, og derefter gik det som det skulle. Vi kan kun glæde os over, alle de roser vi fik fra de 600, der over 8 forestillinger var vores publikum. |
Bandeord blev luget væk |
Bente Lembo - bente.lembo@nordjyske.dk |
HOBRO: Amatørteateret Bremsen i
Hobro har luget ud i de kraftudtryk og bandeord, der florerer i
Camillas Værelse, en forestilling om en prostitueret kvinde og
de tre mænd, der omgiver hende - den tidligere ægtemand,
forskeren og stamkunden. - Forestillingen er skrevet til to yngre kvinder. I vores udgave af stykket er den ene kvinde yngre, den anden lidt ældre, og med den besætning synes jeg, det var passende at luge lidt ud i bandeordene. Den ældre kvinde bliver ikke stærkere af at bruge kraftudtrykkene, tværtimod. Bandeord hører ungdommen til, forklarer Bremsens instruktør Jørgen Trap. - Kraftudtrykkene mister deres effekt, når de bliver sagt for mange gange. Det er ikke helt i forfatterens ånd, at vi har skåret nogle dem væk. Men vi har skrevet til Lone Andrup, at vi har gjort det, og det har hun ikke protesteret over. Hun kommer i øvrigt til premieren, fortæller Jørgen Trap. NORDJYSKE overværer en øveaften på Hobro Teaterrestaurant, der også lægger lokaler til, når Camillas Værelse skal præsenteres for publikum. Siden sidst i oktober har aktørerne fra Bremsen øvet to gange om ugen. Foruden de medvirkende på scenen har Lillian Bundgaard en vigtig rolle som suffløse. Den 24-årige Louise Mortensen fra Hobro er den eneste af amatørskuespillerne i Bremsen, der ikke er genganger fra sidste år. Louise Mortensens erfaring med amatørskuespil begrænser sig til dengang, hun gik i 5. klasse og havde undervisning i drama. Hun arbejder som kontorassistent hos Hobro Politi og kender Jørgen Trap fra hans tid som politikommissær på den lokale station. En dag ringede Jørgen Trap til hende og sagde, at han havde en rolle, der lige var noget for hende, og som ikke var særlig stor. - Jeg troede, jeg skulle sidde i et hjørne med rottehaler og være pæn pige. Men så viste det sig, at jeg skulle være luder! Hov, hvad er det for noget, jeg synes du sagde, rollen passede perfekt til mig! sagde jeg til Jørgen, fortæller Louise Mortensen med et smil. Hun spiller Betty, den yngste af de to ludere. Betty svinger pisken over de kunder, der har sadomasochistiske lyster. Og det var noget af en overvindelse for Louise Mortensen at gå ind i den del af rollen. I begyndte stod hun lidt og tjattede. Men efterhånden, som øvearbejdet skred frem, blev hun mere fri, og nu får Simonsen, spillet af Erik Kjær, det glatte lag med pisken. - Det er et mere alvorligt stykke end dem, Bremsen har opført før. Det handler om magtspil mellem mennesker. Det er ikke noget, jeg kan genkende fra mig selv. Men der skal nok være nogen, der kan se noget i det, siger Louise Mortensen, der håber, publikum tager godt imod det. Hun er ikke nervøs endnu, men det bliver hun sikkert, når premiereaftenen oprinder. Ikke mindst fordi mange af hendes kollegaer fra Hobro Politistation har bebudet, at de vil dukke op. Stykket opføres lørdag 19., søndag 20., fredag 25., lørdag 26. og søndag 27. januar. Samt fredag 1., lørdag 2. og søndag 3. februar. Der er stadig billetter at få til alle forestillingerne, men det nærmer sig udsolgt til søndag 20. januar og fredag 1. februar, oplyser Hobro Teaterrestaurant.
|
Bremsen slipper sig selv løs igen |
Af Torsten Cilleborg - 04.01.2002 |
Amatørteatertruppen Bremsen er igen klar til at slippe løjerne løs i Teaterrestauranten i Hobro. Truppen går ind i sin fjerde sæson med historien om Camillas værelse. Den er skrevet af den nordjyske forfatter Lone Andrup og har lidt mere tyngde end de tre tidligere farcer "Den Svævende Jomfru", "Stamherren" og "Run for Your Wife". Camilla er en moden kvinde, der ernærer sig som prostitueret. Vi møder hende en formiddag i hendes private soveværelse - ikke i "arbejdsværelset". Tre mænd blander sig i hendes liv en formiddag. Hun har mest af alt behov for at sove for at kunne være veludhvilet til den forestående aften, hvor der er kongres i byen. Hendes yngre kollega må inddrages for at holde forretningen kørende. Under historien, der er både kvik, grov, barok og morsom, rumsterer et lag af skæbner, der på sin vis ikke er at misunde, men som på den anden side heller ikke ligger så forfærdelig fjernt fra en virkelighed, man kan nikke genkendende til: Overlevelse, tryghed, at være noget, at værne sig selv og kærlighed er den reelle historie. De tre mænd, der trænger sig ind på Camilla er vidt forskellige men dybest set lige ynkelige. - Med Camillas værelse præsenterer vi en forestilling, der ikke udelukkende er en farce som de tre tidligere store forestillinger. Smilet og latteren bliver der helt sikkert brug for igen, men man skal ikke være rasende velbegavet for at konstatere, at der er et lag mere, fortæller Bremsen selv om stykket efter tre måners indøvelse af replikker. Camillas Værelse spiller i alt otte gange og får premiere den 19. januar. Sidste år stykke blev set af 600 mennesker, ret imponerende for amatørteater i en by af Hobros størrelse. De koster 60 kr. at komme ind. |
Action på brædderne |
Amatørteater: Bremsen vover
pelsen Af Torsten Cilleborg HOBRO: Kvinder skal have en fast hånd. De er ligesom kaniner, de kan bolle i timevis. Sådan lyder kvindeanskuelsen hos direktør Simonsen (Erik Kjær), hvis referenceramme er talrige besøg hos prostituerede og hans frigide kone, Dragen. Jo, man kan roligt sige, at amatørteatret Bremsen, bevæger sig noget ud over rammerne for, hvad det tidligere har budt publikum, når der inviteres ind i "Camillas Værelse" - forestillingen, der har premiere i aften. De første tre år har Bremsen spillet på det sikre, uforpligtende grin med en stribe vellykkede forviklingskomedier, men der har ikke været tvivl om, at talentet og seriøsiteten rækker længere end til falde-på-halen-farcer, og derfor forsøger Bremsen sig nu med Lone Andrups "Camillas Værelse". Pådutter ingen morale Der et historien om den 54årige luder Camilla (Lis Oddershede), der ernæret sig som prostitueret siden hun gik i 8. klasse, en yngre kollega og tre mænd, der under kaotiske omstændigheder og en forestående pelsavlerkongres dumper ind i hendes liv. De har hver deres bud på et af livets store spørgsmål: Hvad er lykken? Er den magt? Er den kærlighed? Er den simpel tilfredsstillelse af sexualdriften? Er lykken i det hele taget ikke bare så opreklameret, at den overhovedet ikke er værd at spilde tiden på at stræbe efter? Svaret er nok ligeså individuelt, som de seksuelle ydelser, man kan vælge mellem i "Camillas Værelse" - og både udfordringen og befrielsen for publikum ligger i, at man selv kan vælge sit svar. Man påduttes ingen entydig morale, men er til gengæld tvangsindlagt til at lade sig provokere af aktørernes vide tolerancetærskler - eller indolens? Hvor Bremsens publikum tidligere har fundet overraskelserne i morsomme pointer og indstuderede misforståelser, så er der i "Camillas Værelse" indbygget chokeffekter, hvor nogle af dem er decideret vold. Der er ganske enkelt kommet action på brædderne i teatrets selskabslokaler. Krævende hovedrolle Før vi helt forskrækker Bremsen traditionelle publikum, må vi skynde os at tilføje, at der skam også er afsat plads til at røre lattermusklerne. Og selv om replikkerne er mere ramsaltede end vanligt, så er det nok de færreste, der vil føle sig bebyrdede af at få lidt tankegods med hjem. For aktørerne har det også været en udfordring ud over det sædvanlige. De har øvet siden september på de mange replikker. Hovedpersonen alene har mere end 300 af dem. - Jo, der har været mere krævende end normalt, siger Lis Oddershede. - Stykket er en meget større udfordring, fordi jeg må give mere af mig selv, end jeg plejer, fortæller hun. Men der har nu været grænser for, hvad Lis Oddershede ville give: - De originale replikker var lige lovlig skrap kost. De er meget vulgære med alt for mange bandeord, knep og bol, måske også fordi stykket er skrevet til to yngre kvinder. Det har vi lavet lidt om, dels fordi jeg ikke er helt ung, men også fordi at de skrappe udtrykt udvander sig selv, hvis de bliver gentaget hele tiden. V er lidt spændte på at høre, hvad forfatteren siger til ændringerne. - Hun kommer nemlig selv og overværer premieren i aften. Kjær vover pelsen Lis Oddershede hører efterhånden til veteranerne i Bremsen, ligesom Jørgen Trap, Erik Kjær og Jens Jensen, der spiller de tre mandlige hovedroller. Men Bremsen kan også byde på nyt blod, nemlig i skikkelse af 24-årige Louise Mortensen, der til daglig arbejder som kontorassistent hos Hobro Politi. Politiet er også instruktør Jørgen Traps gamle arbejdsplads, så her ringede han og headhuntede den nye aktør. Louise Mortensen havde regnet med, at hun skulle spille den pæne pige, hun ser sig selv som, og fik et mindre chok, da det gik op for hende, at Trap ville rigge hende ud som luder. Det er næsten skammeligt at skulle sige det, men hun falder altså ret godt ind i rollen, når hun svinger pisken over Erik Kjær, der aldrig er set mere usympatisk og som helt bogstaveligt vover pelsen. Det er nemlig ikke småting, han
må lægge rygstykker til. |
Bremsens kommentar:
Stykket er en lille perle med mange vinkler. Forfatteren
fortalte os, at hun havde tænkt det som en farce. Sådan behandlede vi
det ikke. Vi tog i høj grad teksten og personerne for pålydende og synes
selv, vi fik en pågående og morsom forestilling ud af det.
Publikumsreaktionerne var særdeles positive. "Camillas værelse" kan varmt anbefales til andre amatørteatre. Det kan organisatorisk være en fordel med få spillere. Vi havde let ved at overholde øveplan og justere denne, når det var nødvendigt pga. jobs. |
Jørgen Trap og Lis Oddershede er med i Bremsen og blandt dem, der kan se frem til at optræde på scenen i Ishuset. |
18. oktober 2003 |
||||||
Teaterscene i Ishuset Af Jørgen Tøttrup
|
|||||||
|
|||||||
Efter to års scenepause træder Amatørteatret Bremsen i Hobro igen - og nu for femte gang - på den lystige speeder. Tilbage på de skrå brædder er Bremsen med farcen, "Den Kyske Levemand".
I 1921 var det den tyske forfatterduo, Arnold & Bach, der skrev farcen, som i ni lystige omgange udspiller sig i Ishuset i Bies Have. Bremsen har nemlig skiftet scene fra Theaterrestauranten til det Crescendo-musikalske Ishuset.
Premiere pâ "Den Kyske Levemand" er der fredag aften den 16. januar, mens allersidste fornøjelige akt udspiller sig søndag eftermiddag den 1. februar.
På rollelisten ses Jens Jensen som bolsjefabrikant Blom. Erik Kjær spiller Bloms kyske kompagnon, mens Louise Mortensen spiller Bloms giftefærdige datter. En anden af de garvede Bremsen-aktører, Jørgen Trap, spiller butleren Arnold. Samtidig er det Trap, der har instrueret løjerne.
Et gensyn i forestillingen bliver der også med Lis Oddershede og Kate Kolling. Nye på plakaten er kvartetten Jytte B. Christiansen, Lars Munk, Martin Halkjær og Jette Damtoft Christensen.
Til hver af forestillingerne i Ishuset bliver der plads til omkring 80 publikummer. Ideen er, at teatergængerne skal sidde ved små cafeborde, hvor der bliver lejlighed til at nyde et glas vin, en vand eller en øl.
De øvrige syv forestillinger af "Den Kyske Levemand" kan opleves lørdag den 17. og søndag den 18. januar. Samt i de to efterfølgende weekender, hvor der spilles både fredag, lørdag og søndag.
Dog er alle pladser besat til forestillingerne søndag den 18. og fredag degn 30. januar. Men ellers kan billetterne købes i forsalg på Hobro Bibliotek til 60 kroner stykket.
Bremsens seneste udspil for to år siden var "Camillas Værelse" skrevet af Lone Andrup. Året før var det Ray Cooneys "Ægtemand på Deltid" mens Arnold & Bachs "Stamherren" huserede for fire år siden i januar 2000.
Franz Arnold og Ernst Bach var også forfatterne, da "Den Svævende jomfru" i 1999 for alvor indledte Amatørteatret Bremsens folkelige og lystige epoke på de lokale, skrå brædder.
bjesk |
|||||||
Af Merete Horn
HOBRO: Der skal være
noget at grine ad, og gerne en begavet pointe.
|